*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Sponsorat
Artikel Totalkredit |

Totalkredit er ny hovedsponsor for håndboldherrerne

De næste tre år vil Totalkredit-krydset pryde håndboldherrernes spillertrøjer, når de regerende verdensmestre, europamestre og olympiske mestre løber på banen for Danmark.

Efter 10 års pause bliver Totalkredit igen hovedsponsor for de danske håndboldherrer. Partnerskabet, der også inkluderer landets mange håndboldskoler, vil løbe over de næste tre år med opstart fra juli.

Stærkere sammen

Når Totalkredit har valgt at tegne hovedsponsoratet for Håndboldherrerne, er styrkerne i at investere i fællesskaber over hele landet af stor betydning. 

For hvor håndbolden lever i alle hjørner af kongeriget med mere end 115.000 spillere, der går på banen hver uge, er Totalkredit også rigt geografisk repræsenteret ved at tilbyde danskerne rådgivning og långivning gennem omkring 500 filialer. En synergi der passer godt sammen, siger Maiken Moltke Olesen, adm. direktør hos Totalkredit. 

”Håndbolden samler hele Danmark – og det gør Totalkredit også. Med 36 regionale og lokale pengeinstitutter er vi lokalt forankrede og til stede med billig boligfinansiering i hele landet. Både på håndboldbanen og i Totalkredit-samarbejdet er vi stærkere sammen. Vi er derfor glade og stolte over at være ny hovedsponsor for herrelandsholdet. Vi glæder os til igen at være en del af det fællesskab, som håndbolden skaber og styrker både i og uden for hallerne på tværs af hele landet – uanset alder, baggrund og geografi.”

Fælles værdier og ambitioner

Totalkredit er landets største realkreditinstitut, der gennem samarbejde med lokale og regionale pengeinstitutter investerer i at udvikle og styrke fællesskaber, fordi de tror på, at vi er stærkere sammen. Det gør dem til et perfekt match med DanskHåndbold, forklarer forbundets adm. direktør, Heino Knudsen. 

”Begge parter brænder for at åbne døren til nye fællesskaber. Vi gør det blandt andet, når Håndboldherrerne samler tusindvis af tilskuere i arenaerne og millioner af seere ved skærmene. Totalkredit gør det ved at sikre danskerne gode muligheder for at opfylde vores boligdrømme i både by og land. Vi glæder os til at bringe de fælles værdier i spil de kommende år,” siger han. 

Relaterede Artikler