Lesen Sie mehr über Energirenovering

Fra fyr til varmepumpe - trygt og nemt

Vi ønsker at hjælpe dig med at energioptimere dit hus, så du får et energivenligt hjem, hvor du kan holde varmen så billigt som muligt.

Et særligt tilbud til Totalkredits kunder

At gå fra fyr til varmepumpe er en proces, der omfatter en del beslutninger og leverandører – og det kan opleves som uoverskueligt. Sådan bør det ikke være. Det skal være trygt og nemt. Derfor har vi indgået et samarbejde med NRGi. De er med dig – hele vejen.

Totalkredit og NRGi har en fælles ambition om at hjælpe kunderne med at nedbringe deres CO2-udledning. Skift til varmepumpe er et af de tiltag, der har den største effekt. Derfor har NRGi udviklet et særligt tilbud til de kunder i Totalkredit og de samarbejdende pengeinstitutter, der ønsker at skifte fyret ud med en luft til vand-varmepumpe.

Det får du

En fast kontaktperson
Du får en fast kontaktperson, som altid er en af NRGi's erfarne varmepumpe-rådgivere, og som du kan ringe eller skrive til, når du har spørgsmål.

Rådgivning og hjælp - hele vejen
Du får som noget af det første besøg af en ekspert, som hjælper dig med at vælge den rigtige varmepumpe. Og under hele forløbet holder din kontaktperson styr på både proces og detaljer.

Et tilbud, der omfatter alt
Dit tilbud fra NRGi indeholder alt – også levering og installation, gennemgang og et årligt servicetjek de første to år. Og når du har accepteret tilbuddet, er prisen låst fast.

Seks step fra fyr til varmepumpe

  1. 1

    Dialog med rådgiver i dit pengeinstitut

    Du taler med din rådgiver i dit pengeinstitut - også om eventuel finansiering. Din rådgiver sender dine kontaktoplysninger til NRGi.

  2. 2

    Indledende møde med NRGi

    På dit første møde med NRGi har I en generel snak om dine ønsker, om varmepumpe og om dine muligheder for at søge tilskud.

  3. 3

    Besigtigelse af din bolig

    NRGi gennemgår din bolig og taler med dig om dine vaner og dine behov, så du kan få den rigtige varmepumpe.

  4. 4

    Tilbud ‘all inclusive’

    Du får ét samlet tilbud fra NRGi – og kan tage en snak med din kontaktperson, hvis du har spørgsmål eller noget, du er i tvivl om.

  5. 5

    Installation

    Din varmepumpe bliver leveret hos dig, hvorefter den bliver installeret.

  6. 6

    Gennemgang

    NRGi kommer forbi og kontrollerer, at den nye varmepumpe virker, som den skal.

Det er især relevant for dig at gå fra fyr til varmepumpe, når du kan nikke genkendende til disse fakta.

  • Hus eller sommerhus

    Dit hus skal være et parcelhus, rækkehus, tofamiliehus eller stuehus på en landejendom. Tilbuddet omfatter også sommerhuse.

  • Nuværende varmekilde

    Du har i dag et fyr til olie, naturgas eller biomasse, fx træpiller. Eller du varmer huset eller sommerhuset op med el.

  • Ingen fjernvarme

    Der er ikke fjernvarme i det område, du bor i, og heller ikke planer om fjernvarme.

Spørgsmål og svar

Gælder tilbuddet både huse og sommerhuse?

Ja, og "huse" dækker over parcelhuse, rækkehuse, tofamiliehuse og stuehuse på landejendomme.

Hvilke varmepumpemærker kan jeg vælge hos NRGi?

NRGi samarbejder med Vølund, Bosch, Vaillant og Samsung, som alle fire er kvalitetsmærker.

Dækker tilbuddet både køb, leje og leasing af varmepumper?

Tilbuddet gælder køb af varmepumper, så du kommer til at eje varmepumpen selv.

Hvordan kan jeg finansiere min varmepumpe?

Hvis du vil høre mere om dine muligheder for finansiering, så tag kontakt til din rådgiver i dit pengeinstitut.

Gælder tilbuddet også, hvis jeg selv finder en varmepumpe?

Nej. Det er et ’all inclusive’-tilbud, hvor NRGi også står for at bestille selve varmepumpen.

Installerer NRGi også luft til luft- og jordvarme-varmepumper?

Nej, samarbejdet dækker kun luft til vand-varmepumper.

Hvis du ønsker en luft til luft- eller jordvarme-varmepumpe, henviser NRGi dig til en af sine samarbejdspartnere.

Tjener Totalkredit eller pengeinstituttet penge på at henvise kunder til NRGI?

Nej, der er ingen betalinger mellem NRGi, Totalkredit og pengeinstitutterne i dette samarbejde.

Kan jeg også få dette tilbud, hvis jeg ikke har lån i Totalkredit

Ja, hvis du er kunde i et pengeinstitut, der samarbejder med Totalkredit.

Læs også