Fast eller variabel rente?

Skal jeg vælge lån med fast eller variabel rente?

Når du skal låne penge til din bolig - skal du træffe et vigtigt valg. Skal du vælge lån med fast eller variabel rente?

Fast rente

Når du optager et realkreditlån med fast rente, betyder det, at renten altid er den samme i hele lånets løbetid. Så uanset om der kommer en generel rentestigning - eller et rentefald - så skal du betale det samme i rente hver eneste måned.

Variabel rente

Vælger du et lån med variabel rente, betyder det, at renten både kan stige og falde. Kommer der en generel rentestigning, vil dit lån med variabel rente blive dyrere. Og på samme måde vil et generelt rentefald gøre dit lån billigere. Så din månedlige udgift kan både blive højere og lavere. Der er altså fordele og ulemper ved begge låntyper.

Se kort film, der forklarer forskellen

I filmen her på siden kan du høre mere om variabel og fast rente.

Du kan få KundeKroner helt frem til og med 2019

Det går godt i Totalkredit, og derfor har Totalkredit allerede nu lagt sig fast på, hvor mange KundeKroner du får frem til og med december 2019. Hvor mange KundeKroner, du kan få efterfølgende, afhænger af Totalkredits resultater, og hvor meget tilskud Totalkredit måtte modtage fra Forenet Kredit.