Har du eksempelvis et F3-lån, betyder det, at renten tilpasses hvert 3. år - og med et F5-lån er det hvert 5. år osv. Renten tilpasses, fordi de obligationer, der ligger bag dit lån, udløber og skal erstattes af nogle nye, hvor renten altså ikke nødvendigvis er den samme – den kan både stige og falde.
Hvis du ikke gør noget, bliver renten automatisk tilpasset. Du får besked om, hvad den nye rente bliver, og lånet fortsætter med en ny periode.
Men er du klar over, at du faktisk har flere muligheder for at ændre på dit lån?