Renterne er faldet: Er det nu, du skal lægge dit boliglån om?
Boliglån med fast rente i 30 år er blevet billigere. Det kommer boligkøberne til gavn, og boligejere med et 5%-lån kan også få glæde af rentefaldet, hvis de lægger lånet om.

Renterne på boliglån er faldet over de seneste år. Det gælder både boliglån med variabel rente såsom F-kort-, F3- og F5-lån, men også boliglån med fast rente i 30 år har på det seneste fået et yderligere nøk ned til nu 3,5%. Dermed er det nu billigere end for nogle år siden at få finansieret et boligkøb, uanset hvilket lån du vælge
De billigere lån med fast rente i 30 år betyder samtidig, at kan du overveje at lægge dit lån om, hvis du har et 5%-lån. På den måde får du et billigere lån, fordi du skifter til et Fast rente 3,5%-lån. Den slags låneomlægninger kaldes en nedkonvertering, fordi du går ned i rente på det nye lån.
Et billigere lån med lavere rente
Når du nedkonverterer, betaler du dit nuværende boliglån tilbage og optager et nyt med en lavere rente. Det giver dig en lavere månedlig ydelse. Har du et lån med afdrag, betaler du samtidig lidt hurtigere af på din gæld, fordi afdragene stiger. Det større løbende afdrag mærker du ikke umiddelbart i din daglige økonomi, som du gør med besparelsen på ydelsen, men det betyder, at du nedbringer din gæld hurtigere end ellers, hvilket giver dig mere friværdi over tid.
En låneomlægning er tjent hjem efter nogle år
Lånet med lavere rente har dog en kurs under 100, hvilket kaldes et kurstab. Din gæld bliver derfor lidt større, når du nedkonverterer et lån. Samtidig er der nogle omkostninger forbundet med en låneomlægning, som du også skal tage med i dine overvejelser.
Det tager et stykke tid, før den lavere rente har tjent kurstabet og omkostningerne hjem, og du dermed med sikkerhed kan sige, at omlægningen har været en fordel for dig. Hvor lang tid, der går, afhænger af størrelsen på kurstabet og omkostningerne ved at lægge lånet om.
Lægge om nu eller senere?
Skal du så lægge lånet om nu eller se tiden an? Ja – det er det store spørgsmål. Svaret afhænger først og fremmest af din situation.
Står du over for at sælge din bolig i nærmeste fremtid, så kan det formentlig ikke betale sig at nedkonvertere.
Men ellers afhænger din beslutning i sidste ende af, om du tror, at renten skal falde yderligere. Gør du det, vil det være bedst at vente. Men renten kan også stige igen, og så gælder det gamle ordsprog: En fugl i hånden er bedre end 10 på taget.
Vi anbefaler, at du kontakter din rådgiver, hvis du er interesseret i at høre mere om en omlægning af dit lån.
Klik her for at beregne, hvad et nyt Fast rente 3,5%-lån koster, og hvilke omkostninger, der er forbundet med optagelsen af lånet.

Sune Malthe-Thagaard
Chefanalytiker i Totalkredit
Relaterede Artikler

Chefanalytikerens klumme: Overvej grundigt din risikoappetit, inden du vælger boliglån

Totalkredit er Bedst i Test på realkreditlån
