Chefanalytikerens klumme: En ny stor rentenedsættelse i USA kan ikke udelukkes

Centralbankchefen fastslog i sidste uge, at det faktisk er Trumps fortjeneste, at renterne ikke er sat ned, og henviste til den usikkerhed, som præsidentens toldpolitik har skabt. Højere told vil nemlig gøre varer dyrere og presse inflationen op, men effekten er usikker.

Derfor foretrækker Powell at se tiden an, før renterne kan sættes yderligere ned. I hvert fald så længe, at der stadig bliver skabt nye job i USA, og køen af ledige amerikanere ikke for alvor bliver længere.

Der er egentlig spæde tegn på, at arbejdsmarkedet er kølnet, men ikke gået i stå. Det bekræftede den seneste jobrapport fra i torsdags, hvor beskæftigelsen i private virksomheder voksede med 74.000. Det er en langsommere vækst end tidligere – og klart under det forventede.

Billedet blev dog mudret af, at ledighedskøen samtidig blev kortere, fordi den offentlige sektor ansatte uventet mange nye medarbejdere, og arbejdsstyrken blev mindre. Og denne del stjal fokus på finansmarkederne, der øjeblikkeligt sendte renterne op, fordi de afskrev muligheden for en rentenedsættelse senere i juli.

Jobrapporten får altid meget opmærksomhed, fordi den giver et godt billede af amerikansk økonomis tilstand, som betyder meget for hele verdensøkonomien. Jobrapporten kaldes ikke uden grund ”kongetallet”.

Den er dog endnu vigtigere nu, fordi Powell så tydeligt har hængt rentepolitikken op på udviklingen i jobskabelsen. Det fik vi bekræftet i torsdags, og måske burde vi i disse tider ophøje jobrapporten fra konge- til kejsertallet.

Sidste sommer faldt jobskabelsen pludseligt. Det fik centralbanken til at indlede rentenedsættelser, fordi man frygtede, at de høje renter var ved at bremse økonomien for meget. Det begyndte med et brag af en nedsættelse på 0,5 procentpoint mod de ”normale” 0,25 procentpoint.

Hvis vi igen ser, at der bliver skabt færre job de kommende måneder, svækkes argumenterne for at holde renten oppe – selv hvis inflationen stiger lidt. Sænker centralbanken renten hurtigere, end finansmarkederne forventer i øjeblikket – en ny stor nedsættelse kan heller ikke udelukkes – vil det få både korte og lange renter i USA til at falde. Det vil også påvirke de danske renter, så fx kursen på 4%-lånet kommer over 100 og giver 3,5%-lånet et comeback.

Alle tegn på et svagere arbejdsmarked vil blive fulgt nøje af finansmarkederne, ikke mindst udviklingen i ”kejsertallet”. Hvis tegnene på, at det går ned ad bakke, bliver tydeligere, vil spekulationerne om nye rentenedsættelser tage til igen. Bare forventningen om lavere renter vil få renterne til at falde igen – allerede inden centralbanken træffer en beslutning.

Denne klumme er bragt på euroinvestor.dk 7. juli 2025. For at læse klummen, skal du oprette en bruger - det er gratis. 

Informationen i klummen er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og skal betragtes som baggrundsorientering. Klummen er ikke en opfordring til at foretage specifikke økonomiske beslutninger, og vi anbefaler at søge individuel rådgivning inden væsentlige økonomiske dispositioner.