*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Totalkredit |

Skal du også have nyt rentetillæg og nyt renteloft på dit RenteMax5- eller RenteMax10-lån fra 1. juli 2023? Læs med her

Boligejerne skal vænne sig til, at tiden med de meget lave renter er forbi. I hvert fald i denne omgang. Renterne er steget markant det seneste års tid, og der er udsigt til en højere rente på RenteMax-lån fra 1. juli 2023.

Til sommer skal dit RenteMax-lån både have 1) nyt renteloft, 2) nyt rentetillæg og 3) ny variabel rente, der kan ændres hvert halve år og følger en 6-måneders markedsrente.

Dit lån skal have nyt rentetillæg og nyt renteloft, fordi de eksisterende udløber. Det er i den forbindelse oplagt at overveje, om du fortsat har det lån, der passer bedst til dig og din økonomi. Det er nemlig langt det nemmeste og billigste tidspunkt, hvis du ønsker at ændre lånet.

Fristen for at ændre dit lån er inden 28. april 2023
Er du glad for det lån, du har i dag, behøver du ikke gøre noget. Ønsker du omvendt at ændre på dit lån – eller er du i tvivl – så tag fat i din rådgiver i dit pengeinstitut i god tid inden 28. april 2023, der er fristen for at ændre dit lån.

Ydelsen stiger

Vi forventer, at dit rentetillæg stiger uanset om du har et RenteMax med et femårigt eller 10-årigt renteloft (du kan se et overblik i tabellen nedenfor). Der er udsigt til, at du skal betale en højere rente, end du betaler i dag, samtidig med at dit renteloft forhøjes.

Du kan derfor overveje, om du hellere vil skifte til en anden låntype. Renten vil fra 1. juli være mellem 4,1 og 4,5%, hvilket kun er lidt lavere end på de fastforrentede lån. Og rentelofterne vil fremover være højere end renten på et fastforrentet lån i øjeblikket. Du kan overveje om du hellere vil låse renten fast og skifte til fx et 20- eller 30-årigt fastforrentet lån, der i øjeblikket begge har en rente på 5%. Derved ved du præcis, hvad du har at forholde dig til i al den tid du har lånet.

Du kan også skifte til et F-kort-lån, der får ny rente hvert halve år, men ikke har et renteloft. Renten på F-kort forventes at være 3,7% fra 1. juli, når man ser på dagens rentemarked.

Har du det rigtige lån?

Hvis du er bekymret over udsigten til stigende renter, bør du tale med din rådgiver i dit pengeinstitut. Der er mange muligheder for at få et lån med den profil, du er mest tryg ved.

Sune Malthe-Thagaard

Chefanalytiker i Totalkredit: Holder boligejerne opdateret om lånefinansiering ud fra det aktuelle renteniveau og relevante realkreditprodukter.

Relaterede Artikler