Få mere luft i økonomien, når livet kalder på det
Livet ændrer sig, og det gør dine drømme og behov også. Totalkredit Fleksibilitet er din mulighed for at tilpasse dit boliglån til der, hvor du er i livet.
Drømmer du om mere fleksibilitet?
Når dit liv kræver lidt ekstra luft i økonomien, har du mulighed for at tilpasse dit Totalkreditlån. Det kan være i perioder, hvor der er andre ting, der fylder, og hvor det kan give ro at skrue ned for betalingerne på dit lån. Det kalder vi Totalkredit Fleksibilitet.
Dine muligheder afhænger af, hvilket Totalkreditlån, du har, og din økonomi samlet set. Vil du høre mere? Start med en uforpligtende snak med din bankrådgiver.
Hvornår kan Totalkredit Fleksibilitet være noget for dig?
Du kan have brug for mere plads i din økonomi i mange situationer. Fx når:
- du har små børn
- du skal spare op til en rejse eller bygge om
- du vil sende teenageren på efterskole
- du ønsker at skrue ned for arbejdslivet i en periode
- livet tager en uventet drejning
Med Totalkredit Fleksibilitet får du mulighed for i perioder af livet at sætte afdragene på dit lån på pause for på den måde at give din økonomi et pusterum.
Hvordan fungerer Totalkredit Fleksibilitet?
Totalkredit Fleksibilitet giver dig mulighed for at justere på dit lån, så det passer til der, hvor du er i dit liv. Du kan gøre det ved at:
- sætte afdragene på dit lån på pause i en periode.
- ændre hvor lang tid du vil binde din rente, hvis du har tilpasningslån. Det gør du, når lånet rentetilpasses.
Du kan også vælge at gå i gang med at afdrage på dit lån igen, hvis du har haft afdragsfrihed. Eller du kan betale dit lån hurtigere ved at forkorte løbetiden.
Ofte stillede spørgsmål om Totalkredit Fleksibilitet
Hvad er Totalkredit Fleksibilitet?
Fællesbetegnelse for fleksibiliteten på lån i Totalkredit.
I hvilke situationer kan jeg bruge Totalkredit Fleksibilitet?
Dine muligheder afhænger af, hvilket Totalkreditlån, du har, og din økonomi samlet set.
Behovet for fleksibilitet kan opstå af mange grunde. Det kan være et ønske om at:
- Have luft i økonomien som førstegangskøber
- Skabe plads til konfirmation, bryllup eller andre større begivenheder
- Sende teenageren på efterskole
- Søge orlov til fx videreuddannelse eller rejse
- Have en periode med deltid
- Få mere overskud i en travl periode i livet
- Pause afdrag for at spare op til pension
- Afdrage mere på din gæld, fordi du fx har fået lønforhøjelse, eller dine børn er flyttet hjemmefra
Hvordan gør jeg brug af Totalkredit Fleksibilitet?
Du er velkommen til at tage fat i din rådgiver for at høre nærmere.
Hvor længe kan jeg sætte mine afdrag på pause?
Op til 10 år ved de fleste låntyper og op til 30 år ved pluslån.
Er der omkostninger forbundet med Totalkredit Fleksibilitet?
Ja, der er gebyr til Totalkredit og dit pengeinstitut efter gældende prisliste.
Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt din rådgiver, så I kan få en snak om dine muligheder