Renteudsigten for december

Udviklingen i boligrenterne

Den føderale offentlige sektor i USA genåbnede 12. november efter en rekordlang delvis nedlukning, der strakte sig over mere end 40 dage. Der er en risiko for, at der kan komme en ny nedlukning allerede fra udgangen af januar 2026, da den aftale, som demokraterne og republikanerne i Kongressen er blevet enige om kun gælder til og med januar.

Efterdønningerne af nedlukningen er dog først lige begyndt, da vi stadig afventer en række forsinkede nøgletal for tilstanden af den amerikanske økonomi. Det skyldes, at nedlukningen ramte statistikproduktionen af helt afgørende nøgletal såsom jobvækst, ledighed og inflation, og disse tal er nu stærkt forsinkede. Det giver et mere utydeligt billede af amerikansk økonomi, der dog synes at vise en svækkelse i de nøgletal, der trods alt stadig er til rådighed. Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedet, hvor jobvæksten ser ud til at være gået i stå. Men vurderingen er baseret på en begrænset mængde nøgletal og derfor ekstraordinært usikkert.

Den europæiske vækst er ved at få lidt mere momentum. Det er i stigende grad forbruget og erhvervsinvesteringer, der er drivkraften. Der er dog stor forskel på tværs af eurozonen, hvor fx Spanien har høj vækst, mens Tyskland stadig hænger i bremsen ovenpå højere energiprisers svækkende effekt på industriens internationale konkurrencekraft. Den store politiske usikkerhed i Frankrig, der er eurozonens andenstørste økonomi, har svækket fransk vækstmomentum. Der er derfor tale om et skrøbeligt opsving i væksten i euroområdet.

Renterne har udviklet sig omtrent fladt den seneste måned med små udsving undervejs. F-kortlånene skal have ny rente fra 1. januar, og her er der udsigt til en lidt højere rente med det nuværende rentemiljø. Rentefastsættelsen er baseret på den underliggende referencerente kaldet CITA6-renten, der i øjeblikket er 0,1 procentpoint højere end for fem måneder siden, da F-kort sidst fik fastsat renten. 

Fokus vil være på, hvordan den amerikanske centralbank agerer i den nuværende situation med stærkt nedsat sigtbarhed i vurderingen af tilstanden af den amerikanske økonomi. Investorerne på de finansielle markeder forventer, at den amerikanske centralbank højst sandsynligt sætter renten et nøk yderligere ned ved rentemødet, der slutter 10. december.

Det er forventningen om et svækket arbejdsmarked, der får finansmarkederne til at forvente nye rentenedsættelser. Men den amerikanske centralbankchef går en svær balancegang i møde, idet  inflationen stadig er over målsætningen på 2% og derfor ikke umiddelbart kalder på lavere renter her og nu. Nye rentenedsættelser afhænger derfor af et svagt arbejdsmarked.

De officielle jobtal er forsinkede og forventes først at blive offentliggjort efter centralbankens rentemøde. Jobtallene vil altså ikke få indflydelse på centralbankens rentebeslutning før til næste år, men de vil blive studeret nøje af økonomer og finansmarkeder for at se, om den forventede svækkelse af arbejdsmarkedet bliver bekræftet.

Udlægningen af jobtallene hos medlemmerne af den amerikanske centralbanks direktion vil få ekstra opmærksomhed, fordi tallene vil være påvirkede af nedlukningen. Simpelthen fordi en delvis nedlukning midlertidigt påvirker væksten, beskæftigelsen og ledigheden, som er afgørende for den amerikanske centralbanks rentepolitik, men det er usikkert, hvor meget nedlukningen vil betyde for tallene. Hvad er kortvarigt og skyldes nedlukningen, og hvad er udtryk for den reelle underliggende tilstand for økonomien.

Derfor vil finansmarkederne nøje følge, hvor påvirkede centralbanken vurderer, at tallene er. Vurderingen af situationen vil nemlig i sidste ende få betydning for, hvornår centralbanken sætter renten yderligere ned.

I Europa er fokus på inflationen og lønvæksten i den kommende tid. Der er udsigt til, at lønningerne vil stige langsommere fremover, hvilket vil lette inflationspresset. Investorerne forventer dog som udgangspunkt ikke, at Den Europæiske Centralbank vil sætte renten yderligere ned, sådan som europæisk økonomi ser ud i øjeblikket. Det skyldes, at bedringen i vækstmomentum i sig selv gør vækstudsigterne en smule bedre, og derfor ikke behøver hjælp fra lavere renter. Det samme gør sig gældende for inflationen, der er omkring målsætningen på 2% i øjeblikket.

Der skal formentlig ske en forværring af væksten, før ECB sætter renten yderligere ned. Lavere renter kan også komme på tale, hvis inflationen viser tegn på vedvarende at komme under 2%. Investorerne har da også kun indregnet en sandsynlighed på 30% for en ny rentenedsættelse på 0,25 procentpoint inden sommeren 2026. Det er lidt mindre end for en måned siden.

Har du brug for at tale med en rådgiver om dine muligheder? Med et Totalkredit-lån får du personlig og professionel boligrådgivning hos din egen lokale rådgiver i det pengeinstitut, du kender i forvejen. 

Denne renteudsigt er udarbejdet af Totalkredit A/S. Totalkredit A/S er et dansk realkreditinstitut, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og som indgår i Nykredit-koncernen.

Denne renteudsigt er udarbejdet af Totalkredit A/S til orientering for de personer/virksomheder, som Totalkredit A/S har udleveret renteudsigten til. Renteudsigten er baseret på informationer som Totalkredit A/S finder pålidelige og er et øjebliksbillede, der hurtigt kan ændre sig. Totalkredit A/S påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i renteudsigten. Totalkredit A/S påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i renteudsigten og ingen modtager må støtte sig til denne renteudsigt med henblik på at foretage investerings- og/eller lånebeslutninger.

Renteudsigten kan ikke anvendes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge obligationer eller optage realkreditlån, ligesom det ikke er en anbefaling om at købe eller sælge specifikke realkreditobligationer eller optage realkreditlån i det hele taget. Oplysninger, der fremgår i renteudsigten, er blevet tilvirket uden hensyntagen til obligationsinvestorers/låntageres finansielle situation.

Ansvarshavende redaktør: Sune Malthe-Thagaard