Er du en af de 6.000 boligejere i Totalkredit, der skal have nyt rentetillæg på dit F-kort-lån fra 1. januar 2024, er der god grund til at læse med her.

Villavej omgivet af træer og boliger

Renterne er steget markant siden begyndelsen af 2022. Den gode nyhed er, at der formentlig ikke kommer flere store rentestigninger på F-kort-lån. Men det er desværre ikke helt slut, fordi rentetillægget kommer til at blive lidt højere fra nytår.

Renten på F-kort-lån består af to dele: 1) et rentetillæg og 2) en variabel rente, der kan ændres hvert halve år og følger en 6-måneders markedsrente. Dit lån skal 1. januar både have nyt rentetillæg og en ny variabel rente.

Dit lån skal have nyt rentetillæg, fordi det eksisterende rentetillæg udløber. Når du skal have nyt rentetillæg er det oplagt at overveje, om du fortsat har det lån, der passer bedst til dig og din økonomi. Det er nemlig langt det nemmeste og billigste tidspunkt, hvis du ønsker at ændre lånet.

Fristen for at ændre dit lån er inden 31. oktober 2023

Er du glad for det lån, du har i dag, behøver du ikke gøre noget. Ønsker du omvendt at ændre på dit lån – eller er du i tvivl – så tag fat i din rådgiver i dit pengeinstitut i god tid inden 31. oktober 2023, der er fristen for at ændre dit lån.

Ydelsen stiger

Vi forventer, at det rentetillæg, du skal betale, bliver højere. Hidtil har dit rentetillæg været 0,32 procentpoint, men det ser ud til at blive 0,55 procentpoint fra 1. januar, hvilket gør dit lån lidt dyrere. Med de renter, der er i markedet i øjeblikket og som F-kort-lån følger, forventes din samlede rente at stige fra knap 4% til 4,3%.

Renten er steget markant siden 2022 som en reaktion på, at forbrugerpriserne er steget mere, end vi har set i årtier. Højere renter dæmper nemlig aktiviteten i økonomien, hvilket over tid også begrænser, hvor hurtigt forbrugerpriserne stiger. Investorerne på de finansielle markeder forventer ikke, at der er yderligere rentestigninger på vej fra centralbankerne.

Har du det rigtige lån?

Hvis du er bekymret over udsigten til stigende renter, bør du tale med din rådgiver i dit pengeinstitut. Der er mange muligheder for at få et lån med den profil, du er mest tryg ved.

 

Sune Malthe Thagaard

Sune Malthe-Thagaard

Chefanalytiker i Totalkredit: Holder boligejerne opdateret om lånefinansiering ud fra det aktuelle renteniveau og relevante realkreditprodukter.

Relaterede Artikler

Totalkredit | 4 min

Boligejere med F1-lån står på en rentetop

Er du en af de 18.000 boligejere med lån gennem Totalkredit, der fra 1. april 2024 skal have ny rente på dit F1-lån? Så kan du med fordel allerede nu se på, om dit lån stadig er det rigtige for dig. Eller om du måske skal låse renten på et lavere niveau.
Totalkredit | 4 min

6.000 boligejere får dobbelt renteslag 1. januar

I slutningen af november 2023 havde Totalkredit renteauktioner, som berører i alt 21.500 boligejere. Cirka 6.000 boligejere med et F-kort-lån fik nyt rentetillæg, hvilket vil øge renten en smule fra 1. januar. Rentetillægget er endt på 0,47 procentpoint.
Totalkredit | 2 min

Totalkredit bliver ny hovedpartner for DBU Fodboldskole

DBU og Totalkredit har netop givet håndslag på et historisk stort hovedpartnerskab på DBU Fodboldskole. Ambitionen er at styrke den populære fodboldskole for børn og unge i hele landet.