Læs mere om Boliglån

Nedkonvertering af lån

Nedkonvertering er en omlægning af et fastforrentet lån til et nyt fastforrentet lån med en lavere rente. Denne type omlægning af lån laves efter rentefald og med et ønske om en lavere ydelse på lånet – og så kan det give et større råderum i privatøkonomien.

Hvad betyder nedkonvertering af lån?

Kort fortalt  betyder nedkonvertering af lån, at du omlægger et fastforrentet lån til et nyt fastforrentet lån med en lavere rente – og det gør, at du sparer penge hver måned. Det giver dig nemlig en lavere ydelse på dit lån, da rentebetalingen bliver mindre. Besparelsen giver dig mere råderum i det daglige til forbrug, opsparing eller du kan betale hurtigere af på dit nye lån.

Du kan læse generelt om omlægning af lån her eller fortsætte her på siden og blive klogere på nedkonvertering.

Se denne video, hvis du ønsker at lære mere om muligheden for nedkonvertering. 

Hvornår bør du overveje nedkonvertering?

Det er udviklingen i renten og obligationskurserne, der sammen med dine individuelle forhold bestemmer, hvornår du bør overveje at nedkonvertere dit lån.

Her får du nogle tommelfingerregler for, hvornår en nedkonvertering kan give dig et billigere lån:

  • Størrelsen på dit lån: Dit lån bør stadig være større end 500.000 kr.
  • Resterende løbetid på dit lån: Dit lån bør have mindst 10 år tilbage.
  • Renteforskellen mellem dit nuværende og det potentielle nye lån: Renten bør være minimum 1 % lavere end renten på dit nuværende lån.
  • Salg af boligen bør ligge ude i fremtiden: Hvis du overvejer at sælge din bolig i den nære fremtid, bør du nøje overveje, om de potentielle besparelser ved en nedkonvertering overstiger omlægningsomkostningerne.

Når du overvejer nedkonvertering, er det desuden vigtigt at vurdere om omkostningerne ved nedkonvertering, herunder eventuelle kurstab og gebyrer forbundet med omlægning af lånet, opvejes af fordelene ved omlægningen.

Fordele ved nedkonvertering af lån

Vurderer du og din rådgiver, at nedkonvertering er det rigtige for dig, kan nogle af fordelene være:

  • lavere månedlige ydelser (et lån, der giver flere penge mellem hænderne)
  • mulighed for betale lånet tilbage hurtigere
  • en lavere fast rente sikrer tryghed (forudsigelighed) i budgettet.

Hvis du laver en nedkonvertering, og rentemarkedet stiger på et senere tidspunkt, har du mulighed for at lave en opkonvertering, hvor størrelsen på lånet kan reduceres.

Ulemper ved nedkonvertering af lån

Vurderer du og din rådgiver, at nedkonvertering er det rigtige for dig, er nogle af ulemperne:

  • omkostninger til optagelse af nyt lån og indfrielse af det nuværende
  • gælden stiger pga. kurstab på det nye lån.

Ofte stillede spørgsmål til nedkonvertering

Hvad er en nedkonvertering?

En nedkonvertering er, når du omlægger dit nuværende fastforrentede realkreditlån til et lån med en lavere rente. Derfor sparer du penge, fordi du får en billigere månedlig ydelse og dine samlede renteudgifter falder. Som oftest vil det også betyde, at din restgæld vil stige.

Op- og nedkonvertering af lån – hvad er forskellen?

Nedkonvertering indebærer, at du skifter dit nuværende lån ud med et lån, der har en lavere rente og dermed en lavere ydelse. Opkonvertering er det modsatte, her omlægger du dit lån til en højere rente for at opnå en lavere gæld.

Er det dyrt at omlægge sit lån?

Selvom der er fordele ved nedkonvertering, følger der også omkostninger med. Typerne af omkostninger kan fx bestå af tinglysningsafgift til staten, kursfradrag, lånesagsgebyr, sagsekspedition og gebyr for en fastkursaftale. Det er vigtigt, at du tager omkostningerne med i dine overvejelser, så du og din rådgiver kan regne dem med i den samlede økonomiske vurdering af, om en låneomlægning kan betale sig for dig.

Kan nedkonvertering betale sig?

Når du nedkonverterer dit lån, og får en lavere rente, vil det betyde, at din månedlige ydelse på lånet falder – hvis dit nye lån har samme løbetid som det gamle. Du kan også vælge at fortsætte med at betale det samme beløb hver måned, som du gjorde før. Det vil betyde, at du afdrager mere på lånet og dermed bliver hurtigere gældfri. Desuden betaler du mindre i samlet rente, fordi du ikke skylder penge lige så længe.

Hvad er et kurstab?

Kurstab ved låneoptagelse opstår, når kursen på de obligationer, der bruges til at finansiere lånet, er under 100 (også kaldet kurs pari). Omvendt opstår et kurstab ved indfrielse, når kursen på de bagvedliggende obligationer er højere end kursen var, da lånet blev udbetalt.

Ved optagelse af et lån betyder kurstabet, at du skal låne mere, end du får udbetalt. Jo lavere kursen er, jo større bliver kurstabet.

Ved indfrielse af et lån betyder det, at du betaler en højere kurs for at indfri lånet, end den kurs du fik lånet udbetalt til. Jo højere kursen er ved indfrielse, i forhold til kursen ved optagelse af lånet, jo større bliver kurstabet. 

Hvad er en kursgevinst?

Kursgevinst opstår ved indfrielse af lån, når kursen på obligationerne, der bruges til at finansiere lånet, er lavere end den kurs lånet blev udbetalt til. Jo større forskellen er mellem indfrielses- og udbetalingskursen, jo større bliver kursgevinsten.

Hvad er de typiske omkostninger ved låneomlægning?

Omkostninger ved låneomlægning består typisk af:

  • Lånesagsgebyr
  • Sagsekspedition
  • Afregningsprovision
  • Fastkursaftale/Kurskontrakt
  • Tinglysningsafgift til staten
  • Indfrielsesgebyr.

Læs også