Retningslinjer for boliglån til kunder med høj gæld

Er du omfattet af retningslinjerne for boliglån?

Retningslinjerne begrænser lånevalget for kunder med høj gæld, når ejendommen samtidig er belånt over 60%. Alle penge- og realkreditinstitutter er omfattet af retningslinjerne, som trådte i kraft den 1. januar 2018.

Nedenfor kan du se, hvilke låntyper du umiddelbart kan vælge, næste gang du skal have lån i din bolig, eller du skal købe en ny bolig. Helt konkret gælder retningslinjerne, hvis du vil låne mere end fire gange din årsindkomst, og din ejendom samtidig er belånt over 60%. I så fald bliver du som udgangspunkt afskåret fra at vælge visse risikable låntyper med variabel rente.

Kontakt rådgiver

Vi anbefaler, at du kontakter dit pengeinstitut for en dialog om dine muligheder, hvis du overvejer at optage et lån eller ændre på dit nuværende lån.