Bæredygtig omstilling - ESG
Det har både betydning for vores planet og for din virksomhed og dens værdi, at I forholder jer konkret til de risici og muligheder, den bæredygtige omstilling indebærer.
ESG – når du skal låne i Totalkredit
I Totalkredit spørger vi ind til ESG-forhold (Environmental, Social and Governance) i din virksomhed ved bevilling af lån. Det betyder, at vi ikke kun ser på din virksomheds økonomiske forhold i forbindelse med lån til en ejendom eller en investering. Vi ser også på virksomhedens ESG-forhold, altså de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, da de har en væsentlig betydning for virksomhedens fremtidige konkurrenceevne.
Her kan du se eksempler på, hvad vi spørger ind til ved bevilling af lån i Totalkredit Erhverv:
- Har I fastsat nogle konkrete mål i forhold til reduktion af klimapåvirkning?
- Har I allerede i dag iværksat nogle initiativer for at reducere jeres klimapåvirkning?
- Er klimaændringer og grøn omstilling noget, der fylder i jeres hverdag?
- Har I fastsat mål og politikker for sikkerheden på arbejdspladsen?
- Kan I tiltrække – og fastholde – de rette kompetencer?
- Hvordan forholder I jer til evt. underleverandører i udlandet? I hvilken grad stoler I på de aftaler, I indgår med disse underleverandører – og hvilke forholdsregler tager I/overvejelser gør I jer?
- Hvad er jeres historik med arbejdsulykker?
- Hvilken tilgang har I til uddannelsesdage for og videreuddannelse af jeres medarbejdere?
- Gør I brug af nogen form for rådgivning i forbindelse med markedsføring og personaleforhold?
- Har I gjort jer nogen tanker om, hvad bæredygtighed er for virksomheden?
- Har I oplevet en ændring i kundernes fokus på lovgivning?
- Har I oplevet en ændring i kundernes fokus på bæredygtighed?