Totalkredits historie
I mere end 30 år har Totalkredit opfyldt danskernes boligdrømme i et unikt samarbejde med pengeinstitutter i hele landet. Realkreditlån er tilgængelige hos den lokale rådgiver i andelskasser, sparekasser og banker, så du kan tale bolig med en, som kender dig, din økonomi og dit lokalområde. Sådan har det ikke altid været. Før 1990 blev realkreditlån forvaltet i de traditionelt drevne realkreditinstitutter, men en ændring af realkreditlovgivningen i 1989 gav pludselig mulighed for, at pengeinstituttet selv kunne formidle realkredit. Det blev begyndelsen for Totalkredit-samarbejdet.