Nyt 20-årigt lån med en fast rente på et rundt nul

Renterne fortsætter med at falde, og i uge 2 åbner Totalkredit for et lån med fast rente på 0 procent i 20 år.

Der er nok ikke mange, der bare for fem år siden havde forudset, at boligejere ville kunne få et realkreditlån uden at skulle betale renter i 20 år. Men det bliver nu en realitet, for nu åbner et 20-årigt lån med en fast rente på 0 procent.

”Vi åbner det nye lån, fordi kursen på det eksisterende 20-årige lån med en rente på 0,5 procent er kommet over 100 og dermed er lukket for tilbud. Og det er rigtigt godt nyt for boligejerne, fordi det gør det billigere at låne” siger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Boligejere med 1,5 procent-lån bør overveje at lægge om

Åbningen af det nye lån sker, fordi udviklingen på rentemarkederne har haft pilen nedad hen over nytår. Og det gavner ikke kun de boligejere, der gerne vil afdrage lidt hurtigere på gælden ved at vælge et 20-årigt lån.

Også boligejere, der vælger et 30-årigt lån, får glæde af rentefaldet, der har presset kursen på den 30-årige 0,5-procentlån over kurs 98.

”Det gavner både boligkøbere og de boligejere, der har et 1,5-procentlån eller lån med en højere rente. Den stærke kurs gør det nemlig fordelagtigt at lægge lånet om til 0,5-procentlånet. Og timing er god, da vi går frem mod en opsigelsesfrist her ved udgangen af januar,” fortæller Sune Malthe-Thagaard.

Rentefaldet sker, netop som vi er gået ind i det nye år med stigende smitte og usikkerhed om nye varianter af coronavirus, der er mere smitsomme.

Bemærk: Den endelige rente på disse lån kendes ikke, før vi ser kursudviklingen

Sune Malthe-Thagaard

Chefanalytiker i Totalkredit: Rådgiver og inspirerer danskerne om lånefinansiering ud fra det aktuelle renteniveau og relevante realkreditprodukter.

Relaterede Artikler

Totalkredit | 4 min

Godt nyt til boligejere efter første auktionsdag

Dagen i dag lover godt for de omtrent 50.000 boligejere, der skal have ny rente på deres Tilpasningslån fra nytår. Har du et F5-lån, sparer du over 7.000 kr. om året.
Totalkredit | 4 min

Mange boligejere kan have glæde af lån med fast rente uden afdrag i 30 år

Boliglån med fast rente i 30 år er uhyre populært blandt boligejerne, og flere og flere vælger rentetryghed i al den tid, de har lånet, når de køber bolig eller lægger lån om.
Totalkredit | 3 min

Gedigent konverteringsskvulp under opsejling

Boligejerne indfriede lån for 9,3 mia. kr. i sidste uge, så der nu samlet er indfriet lige knap 35 mia. kr. i denne opsigelsesrunde.