Billigst i test: Forbrugerrådet Tænk anbefaler endnu en gang realkreditlån fra Totalkredit
Forbrugerrådet Tænk tester jævnligt realkreditlån og har flere gange tidligere konkluderet, at Totalkredit er klart billigst på realkredit – både til ejerbolig og til sommerhus. Nu har Totalkredits lån til sommerhus for 2. gang i træk fået stemplet ’Tænk Anbefaler’.
Vil du købe ejerbolig eller sommerhus for lånte penge?
Så er Totalkredits realkreditlån den billigste finansiering. Det har vi Forbrugerrådet Tænks ord for. Og i Forbrugerrådet Tænks seneste test af realkreditlån til sommerhus tildeles vi igen stemplet "Anbefaler".
Begrundelsen er bl.a.:
"… Totalkredit er værd at fremhæve, fordi de på grund af konceptet KundeKroner i mange tilfælde har de billigste realkreditlån til sommerhuse. I testen ser vi, at i 25 ud af 27 af de lånesituationer, vi har med, er Totalkredit billigst målt på de løbende omkostninger til realkreditinstituttet, når KundeKroner medregnes."
Sidste år testede Forbrugerrådet Tænk lån til ejerbolig, og her var konklusionen tilsvarende, er der penge at spare, hvis du finansierer købet med et Totalkredit-lån.