Renteudsigten

RenteUdsigten for september

Renterne på de finansielle markeder tog et dyk i begyndelsen af august og har siden været tilbage på samme niveau som omkring nytår. Rentefaldet blev udløst af, at nøgletal overraskende gav et billede af en svækkelse af det amerikanske arbejdsmarked. Dette kombineret med et fald i inflationen op til rentefaldet og indikationer på et mindre optimistisk erhvervsliv fik investorerne på de finansielle markeder til at frygte, at amerikansk økonomi var på vej i recession.

Udover markante rentefald blev aktiemarkederne over hele verden hårdt ramt, fordi en recession i USA ville ramme virksomhedernes indtjening. Siden er aktiekurserne kommet op igen, mens renterne er forblevet på et lavere niveau. Det er udtryk for, at investorerne på de finansielle markeder igen ser en blød landing for økonomien, men hvor et svagere arbejdsmarked kombineret med faldende inflation giver mere plads til rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank i det kommende år.

Investorerne forventer nu, at den amerikanske centralbank sætter renten ned med 1 procentpoint allerede inden jul og 1 procentpoint mere frem til juli 2025. Renterne forventes dermed nu at blive sat ned både hurtigere og mere, så de midt på sommeren næste år er sat 0,5 procentpoint mere ned end forventet for en måned siden. Et skift i forventningerne af den karakter er ikke hverdagskost.

Forventningerne om flere rentenedsættelser i USA har smittet af på renterne i Europa og dermed også i Danmark, da amerikansk økonomi svinger taktstokken på de globale finansielle markeder. Investorernes forventninger til Den Europæiske Centralbanks rentepolitik er omtrent uændret. Her er forventningen, at centralbanken sætter renten ned med 0,5 procentpoint frem til jul og yderligere omtrent 0,75 procentpoint frem til juli.

Renteudviklingen gør, at boliglån med fast rente på 4% har været over kurs 99 flere gange siden begyndelsen af august, og det gør kurstabet mindre ved optagelse af fastforrentede lån. Samtidig har vi set, at F3- og F5-renten er faldet til 2,6%. F-kort-renten står til at falde yderligere til næste år, hvis investorerne får ret i deres forventninger.

Renteudviklingen den kommende tid

Centralbankernes nuværende styringsrenter i Europa og i USA er på et niveau, der dæmper væksten – også selvom renterne sættes ned. Centralbankcheferne spørger derfor sig selv, hvor meget foden kan lettes fra bremsen, uden at det vil sætte fart på inflationen på ny. Samtidig frygter de, at de letter foden fra rentebremsen for sent, så økonomiens motor går i stå, hvilket kan medføre højere arbejdsløshed med alle de menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, der følger.

Investorernes forventninger til centralbankernes rentenedsættelser det kommende år svarer til, at centralbankernes rentepolitik om et år formentlig vil være omtrent neutral i forhold til økonomierne i USA og Europa. Med andre ord vil rentepolitikken til den tid hverken skubbe til eller bremse den økonomiske vækst, hvis investorernes prognoser holder stik. Det er dog vigtigt at huske på, at vurderingen af, hvornår rentepolitikken er neutral, er underlagt betydelig usikkerhed.

Allerede her i september forventer de fleste, at centralbanken i både Europa og USA sætter renterne ned med 0,25 procentpoint. Investorerne vil løbende holde nøje øje med, hvilke signaler centralbankcheferne sender. Deres ord bliver nøje vejet for at afkode, om de er mere eller mindre optimistiske.

Derudover vil udviklingen i de økonomiske nøgletal løbende blive gransket i forhold til, hvilket billede de tegner af økonomien. I USA er det især udviklingen på arbejdsmarkedet, der vil blive holdt øje med, men naturligvis også inflationen spiller en rolle.

I Europa er udviklingen i inflation især i serviceerhvervene stadig for høj til, at Den Europæiske Centralbank helt kan sænke skuldrene endnu. Derfor er der også et fokus på, hvordan lønningerne udvikler sig, fordi serviceerhvervene typisk er meget løntunge. Hvis ikke lønningerne begynder at stige langsommere, vil det øge omkostningerne og dermed priserne på serviceydelser, så inflationen holdes oppe på et for højt niveau.

Usikkerheden for udviklingen i økonomien er stadig høj, da de seneste års corona- og inflationskrise har givet gevaldige skvulp til vores samfund. Investorernes forventninger til fremtiden kan derfor let skifte retning igen-igen, og det vil påvirke danskernes boligrenter.