Skriv siden udSkriv siden udHvilke lån har variabel rente?

Totalkredits lån med variabel rente hedder BoligXlån. Det findes i en lang række forskellige udgaver, så du kan vælge det lån, der passer dig bedst. Lånene med variabel rente fordeler sig i to hovedgrupper:

1. BoligXlån med renteloft

2. BoligXlån uden renteloft

BoligXlån med renteloft

Når du vælger et lån med variabel rente, er det som regel billigere her og nu end et lån med fast rente. Til gengæld kan renten både gå op og ned i fremtiden. Derfor kan du vælge at få et renteloft til lånet.

Renten fastsættes hvert halve år, men renteloftet sætter en grænse for, hvor meget den kan stige i en given periode. Denne periode kan være på 5 eller 10 år. Det kan kun Totalkredit tilbyde dig. Et renteloft koster lidt ekstra, men du kan se det som en forsikring mod rentestigninger til over loftets niveau.

Du kan få afdragsfrihed på et BoligXlån med renteloft. Perioden kan være på op til 10 år, og den skal ligge i starten af lånets løbetid.

Du kan læse mere om BoligXlån med renteloft.

BoligXlån uden renteloft

BoligXlån uden renteloft er normalt det billigste lån, du kan få, hvis man ser på renten og ydelsen lige her og nu. Det er dog en god idé at sikre sig, at der er luft i økonomien til eventuelle rentestigninger.

Vælger du et lån uden renteloft, kan du samtidig vælge, hvor lang tid der skal gå mellem de tidspunkter, hvor renten bliver tilpasset. En kort periode er normalt billigst her og nu, mens en lang periode giver større stabilitet i økonomien. Du ved, hvad dine udgifter er i hele perioden, der kan være fra 1 til 10 år.

Du kan knytte op til 10 afdragsfri år til et BoligXlån uden renteloft. Hvornår den eller de afdragsfri perioder skal placeres, aftaler du med din lokale rådgiver, når du etablerer lånet, eller når lånet refinansieres.

Du kan læse mere om BoligXlån uden renteloft.

Du kan bruge BoligXlån til køb af hus, ejerlejlighed, sommerhus og grund og til at bygge dit eget hus. Du kan også bruge BoligXlån til forbedringer i din bolig som nyt køkken og bad. Og endelig kan du bruge BoligXlån til ? ja, lige hvad du vil, hvis der er friværdi nok i din bolig til at optage lånet.