Spar på energien

Det kan betale sig at lave energiforbedringer. Bliv inspireret til hvordan du kan energioptimere dit hjem her.

Få råd til energibesparelse

Energibesparelse

Efterisolering, nye vinduer eller nyt varmeanlæg? Der er mange forskellige måder at energiforbedre sin bolig på. Og der er tre meget gode grunde til at undersøge, om en eller flere af dem er relevant for dig.

  • For det første kalder vi det energibesparelser, fordi der er en helt konkret økonomisk gevinst at hente i form af en lavere varmeregning.

  • For det andet vil energibesparelser forbedre din boligs energimærke, og det er attraktivt, hvis du en dag vil sælge.

  • Og for det tredje er energiforbedringer bedre for din boligs indeklima og komfort.

Herunder har vi samlet 10 gode råd til dig som gerne vil spare på energien i din bolig – og dermed også på pengene.

Du kan også gå på opdagelse i vores brochure "Kulde koster kassen" og læse mere om hvordan du sparer på energien i din bolig.



10 gode råd til en lavere varmeregning

Her får du 10 gode råd til en lavere varmeregning og en række
konkrete eksempler på forskellige energiløsninger og de besparelser.



Råd 1: Termografering

Helt op til 20-30 % af dit varmeforbrug kan sive ud af revner og sprækker i dit hus. Der er derfor ofte et stort besparingspotentiale i at lukke utætheder som utætte fuger omkring et vindue eller mellem loft og ydervæg.

Find utæthederne ved at få udført en termografering af din bolig. En termografering er en slags fotografering af din bolig med et kamera, der viser temperaturforskelle ind- og udvendigt på huset og afslører kuldebroer, hvor varmen siver ind og ud. Så får du et billede af, hvor der eksempelvis kan være brug for at efterisolere vinduerne.

Kontakt altid en fagmand i forbindelse med isolering, da visse utætheder er nødvendige til udluftning og under ingen omstændigheder må lukkes. 

Termografering

Råd 2: Udskift din varmekilde

Nye fyr og varmeanlæg er meget mere effektive, selv hvis dit fyr kun er 10 år gammelt. Vi anbefaler fjernvarme, hvis det er muligt, men der er også alternative muligheder som jordvarme eller varmepumpe.

Fjernvarme

Hvis du bor i et område med fjernvarme, anbefaler vi at blive tilsluttet. Du får forsyningssikkerhed, du sparer plads, og så er vedligeholdelse billigt og nemt. Fjernvarme er miljøvenligt, fordi din CO2-udledning bliver mindre.

Besparelse: ca. 10 % i forhold til den nuværende varmeudgift.

Investering: ca. 40.000 kr. ved tilslutning til eksisterende radiatoranlæg.

 

Jordvarme

Med et jordvarmeanlæg i haven udnytter du solens varme til at forsyne din bolig med varme – hele året rundt. For at få plads til slangerne under jorden kræver det dog som tommelfingerregel en have med et grundareal, der er 4-5 gange større end husets. Men hverken blomster, køkkenhave eller træer bliver påvirket af anlægget.

Har du ikke plads til jordslanger, kan man lave en lodret boring, som henter energien fra grundvandsstrømningen omkring boringen. Det kræver dog en større investering, og det er ikke alle kommuner, der tillader lodrette boringer.

Årlig besparelse: 10-20.000 kr. i forhold til din olieregning, hvis du skifter fra oliefyr til jordvarme.
Investering: ca. 140-180.000 kr. 

 

Varmepumpe – luft til luft

Varmepumpen er en lille og let løsning, som især er velegnet til sommerhuse med elvarme. Pumpen trækker varmeenergi fra udeluften og sender den opvarmede væske ind i huset til en slags radiator, som afgiver varme og skaber et behageligt indeklima.

Du kan tænde pumpen med en sms – så er sommerhuset varmet op, når du kommer frem. Investeringen kan typisk tjenes ind på tre til seks år.

Årlig besparelse: ca. 4-8.000 kr. på elregningen - afhængig af hvor meget sommerhuset bliver brugt.
Investering: ca. 15-20.000 kr. 

 

Varmepumpe – luft til vand

Pumpen trækker energi fra udeluften og bruger det til at varme husets brugsvand op – og eventuelt vand til varmeanlægget. Den er velegnet til huse på op til 180 m².

Årlig besparelse: ca. 5-11.000 kr. på varmeregningen afhængig af husets størrelse og isolering.
Investering: ca. 110-120.000 kr.

Du kan læse mere om varmepumper (luft til vand) på www.sparenergi.dk/forbruger/varme/varmepumper.

 

Udskift din varmekilde

Råd3: Efterisolér vægge

I et gennemsnitshus forsvinder 32 % af varmen ud gennem husets ydervægge, så der er rigtig mange penge at spare ved at isolere dem. Metoden afhænger af, hvordan huset er bygget. Man kan f.eks. ikke hulmursisolere en massiv mur.


Hulmursisolering

Mange huse har hulmur. Det vil sige, at ydervæggen består af en formur og en bagmur med et hulrum imellem. Det er relativt let og billigt at hulmursisolere. Man skal blot have et isoleringsfirma til at tage nogle mursten ud af facaden og blæse et løst isoleringsmateriale (granulat) ind i hulrummet mellem murene.

De fleste hulmure er 290 til 350 mm tykke, så det er begrænset, hvor tykt isoleringslaget kan blive – men hulrummet vil være minimum 70 mm. Desuden har isoleringsgranulat en lidt ringere isoleringsevne end isoleringsmåtter af mineraluld. Derfor er det ikke muligt at opnå den bedste og anbefalede isolering, som er et isoleringslag på 190 mm for tunge ydervægge og 220 mm for lette ydervægge.

Det er dog bedre at hulmursisolere end ikke at gøre det, og investeringen er tjent hjem på to til fem år.

Årlig besparelse: ca. 4-12.000 kr.

Investering: ca. 18-25.000 kr.

 

Udvendig efterisolering af ydervægge

Et hus’ ydervægge kan isoleres udefra, hvilket er nemmest og billigst at udføre, hvis taget har lidt udhæng, så du ikke skal til at forlænge spær og tag.

Det foregår ved at montere isoleringsplader udenpå ydervæggen, hvilket giver huset en ny facade. Her er der flere muligheder. Isoleringspladerne kan pudses med mørtel, så huset får en pudset facade. Facaden kan også beklædes med brædder eller andre former for plademateriale, mens luksusudgaven er at bygge en ny muret facade udenpå isoleringslaget.

Udvendig ydervægsisolering er 30 % mere effektivt end indvendig isolering af ydervæg på grund af formindskelse af kuldebroer. En kuldebro er et område, hvor isoleringsevnen er dårligere, end den er i den omgivende konstruktion. 

 

Indvendig efterisolering af ydervægge

Ydervæggen kan isoleres indefra. Det foregår normalt på følgende måde:

  • Byg et træ- eller stålskelet på indersiden af alle ydervægge.
  • Montér isoleringsmåtterne i skelettet.
  • Montér dampspærre uden på skelet og isoleringsmåtter.
  • Montér gipsplader yderst, som bliver den nye indervæg (en forsatsvæg).

Husk at flytte tekniske installationer (normalt el og varme) med ud i den nye vægoverflade.

 

Pas på fugt og skimmelsvamp i væggen

Det er vigtigt, at den indvendige efterisolering bliver udført meget omhyggeligt, da der kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp inde i væggen. Den gamle væg skal afrenses omhyggeligt for tapet og skidt, da skimmelsvamp ellers kan vokse i dette. Dampspærren skal være tæt, så der ikke kan komme fugt om bagved.

Selvom det kan virke som en let løsning, kan det ikke anbefales at bruge gipsplader, hvor isoleringsmaterialet er limet fast på bagsiden. Her kan der opstå problemer med fugt og skimmelsvamp, når fugtig luft fra rummet trænger gennem væggen og sætter sig på bagsiden af gipspladen eller på gammelt tapet på ydervæggen, som man har glemt at fjerne, før den nye indervæg blev sat op.

Hvis du vil bruge den løsning, bør du montere en dampspærre på ydersiden af gipspladen og derefter sætte et ekstra lag gipsplader op uden på dampspærren og gipspladen med isolering. Dampspærren skal slutte helt tæt i siderne, så fugtig luft ikke kan trænge ind bagved. Og husk, at du risikerer at lave huller i dampspærren, hvis du bruger søm og skruer i gipsvæggen.

Efterisolér vægge

Råd 4: Efterisolér loft eller tag

Gennemsnitligt forsvinder 10 % af varmen ud gennem husets tag. Det er relativt nemt og billigt at isolere, hvis huset har et uudnyttet loft, hvor du blot kan lægge isoleringsmaterialet direkte på gulvet. Du skal dog også bruge en dampspærre, hvis du efterisolerer med mineraluld.

På mange lofter ligger der i forvejen isoleringsmåtter, men det kan som regel godt betale sig at gøre isoleringslaget tykkere. Det anbefales, at du lægger 300 mm isolering i alt på loftet, hvis der er plads. Det svarer til minimumskravet til nye tilbygninger i bygningsreglementet.

Læs mere her: www.bygningsreglementet.dk.

Når du efterisolerer loftet, er det vigtigt at bevare ventilationen af tagrummet. Ventilationen sker ofte gennem udhænget, så isoleringen skal holdes et stykke fra udhænget.

Årlig besparelse: ca. 3-10.000 kr.

Investering: ca. 22-32.000 kr. 


Efterisolering af loft med gangbro

Hvis der er en gangbro på loftet, som skal forhøjes for at få plads til isoleringen, er det vigtigt at gøre det meget omhyggeligt, da den kan have en afstivende effekt på huset. Det er også vigtigt at holde en afstand på 50 mm mellem isolering og tagbeklædning, så loftet kan blive ventileret. Det bidrager til at holde tagkonstruktionen tør og sund.

 

Efterisolering af flade tage, loft med skråvægge og loft med kip

Det er ikke alle lofter, der er lige lette at isolere. Det gælder, hvis dit hus har fladt tag, en første sal med skråvægge eller et loft, der går til kip.

Hvis der er tilstrækkelig højde i rummet under loftet, kan løsningen være at sætte et lag isolering op under loftet. Men i rum med begrænset rumhøjde, f.eks. på en første sal med skråvægge, dur denne løsning ikke altid.


Efterisolering af tag

Hvis du skal have udskiftet tagbelægningen, skal du sørge for at få efterisoleret taget, så det lever op til kravene. Det er en væsentligt dyrere løsning end at efterisolere loftet, men den kan anbefales, hvis du alligevel skal skifte eller renovere taget. 

Efterisolér loft / tag

Råd 5: Skift til lavenergivinduer

I et gennemsnitshus forsvinder 14 % af varmen ud gennem vinduerne. Der er ingen tvivl om, at vinduer med kun et lag glas isolerer dårligt, men heller ikke almindelige termoruder holder nær så godt på varmen som moderne energiruder. Så hvis dit hus har vinduer, der er 10 år gamle eller ældre, kan du være ret sikker på, at der er penge at spare på varmen ved at udskifte vinduer eller ruder.

Vi anbefaler, at du vælger lavenergiruder med varm kant. At vinduet har varm kant, betyder, at det har en plastkant mellem de to lag glas i stedet for en traditionel metalkant. Det nedsætter varmetabet, da plast ikke leder varme og kulde nær så godt som metal.

Årlig besparelse: ca. 7.800 kr., hvis du skifter fra etlags-vinduer til trelags-energiruder, og ca. 2.500 kr., hvis du skifter fra tolags-vinduer til trelags-energiruder.

Investering: ca. 95.000 kr. for vinduer i et parcelhus på 130 m2.

 

Vinduer uden sprosser

Hvis dit hus har store termoruder uden sprosser, kan det godt betale sig at skifte termoruderne til energiruder. Du kan nedsætte varmetabet gennem ruden med to tredjedele ved at skifte fra termoruder til vinduer med energiruder.

 

Vinduer med sprosser

Hvis dit hus har de oprindelige vinduer med sprosser, f.eks. dannebrogsvinduer eller bondehusvinduer, er det normalt ikke nogen god idé at udskifte dem med nye vinduer, som har sprosser. Det er bedre at renovere de gamle vinduer og forsyne dem med forsatsruder med energiglas.

Årsagen er, at det er svært at lave vinduer med sprosser, som energimæssigt er lige så gode som vinduer uden sprosser. Varmetabet er nemlig større gennem sprosserne, end det er gennem selve ruden. Med en forsatsrude med energiglas kan du spare på varmen og samtidig bevare vinduernes oprindelige udseende.

Lavenergivinduer

Råd 6: Efterisolér gulve

Gennemsnitligt forsvinder 15 % af varmen ud gennem gulvet. Det kan du undgå ved at isolere. Det er lettest at efterisolere gulvet, hvis huset har kælder eller krybekælder, eller hvis der er et gulv mellem to etager i huset.


Hus med kælder

I ældre huse med kælder vil der ofte i etageadskillelsen være et lag indskudsler, som fylder en del af hulrummet under gulvet. Fjerner du leret, bliver der plads til isolering. Indskudsleret har dog betydning for lydisoleringen mellem etagerne, så den kan blive ringere, når leret er væk.

Du kan også efterisolere gulvet i stueetagen nede fra kælderen ved at placere isoleringsmaterialet på undersiden af gulvbrædderne i stueetagen. For at gøre dette er du nødt til at fjerne kælderloftet.

 

Hus med krybekælder

Har dit hus en krybekælder, kan du isolere her. Vær opmærksom på, at der kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp i krybekælderen, hvis isoleringen bliver for tyk. Isoleringen må under ingen omstændigheder spærre for ventilationshullerne og skal derfor altid være under isoleringen, så hulrummet under isoleringen bliver ventileret.

Der skal samtidig være en dampspærre lige under gulvet i stueetagen mellem gulv og isolering. Dampspærren forhindrer varm, fugtig luft i at trænge fra stuetagen ned i krybekælderen. Måske er det nødvendigt at sørge for ekstra udluftning af krybekælderen, efter at den er blevet isoleret. Varmen oppefra kan tidligere have medvirket til at holde krybekælderen tør.

 

Hus uden kælder

Det kan være vanskeligt at efterisolere gulvet i huse uden kælder eller krybekælder. I disse huse består gulvet i stueetagen normalt af et terrændæk – et betongulv, der er støbt oven på jorden. Hvis du skal isolere under sådan et gulv, vil det kræve, at betonen bankes op.

Oven på betondækket ligger gulvbelægningen, typisk klinker eller trægulv. Hvis huset har trægulv, vil det ofte ligge hævet et stykke over betondækket på lægter. I så fald er det muligt at isolere i mellemrummet mellem trægulvet og betondækket. Det kan ske i forbindelse med, at gulvet alligevel skal skiftes.

 

Pas på fugt og skimmelsvamp

Der kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp, hvis der lægges et for tykt lag isolering under trægulvet. Den varme indeluft indeholder meget fugt, som kan trænge ned gennem trægulvet og sætte sig som kondens på det kolde betondæk. Det sker, hvis temperaturforskellen mellem gulv og betondæk bliver for stor. Det anbefales derfor at efterisolere med maksimalt 50 mm isolering under et trægulv, der ligger på betondæk.

En tommelfingerregel siger, at der skal være mindst lige så meget isolering under betondækket som over. Du kan typisk se på tegningerne af huset, hvor meget isolering der ligger under betondækket, og så kan du lægge et lige så tykt lag over uden at få kondensproblemer.


Fundamentet på husets yderside

En metode, du altid kan bruge, når du skal spare på energien, er at isolere fundamentet på ydersiden af huset. Det gør du ved at montere isolering på ydersiden af den del af fundamentet, der ligger nede i jorden. Dermed forhindres kulden i at trænge ind under huset via betonlaget. Se også råd 7: Efterisolér husets kælder

Efterisolér gulve

Råd 7: Efterisolér kælder

Hvis du bruger din kælder til opbevaring, bør du efterisolere den og holde den opvarmet for at undgå fugtproblemer.

Er kælderydervæggene adskilt fra jorden udenfor med påsmurt asfalt, drænplade og et lag isolering, bliver de varmere, og på den måde undgår du problemer med kondens.

Efterisoler kældervægge udefra

Det er bedst at efterisolere en kælderydervæg udefra. Du kan f.eks. bruge polystyren, mineraluld eller løse letklinker. På den udvendige side er der plads til al den isolering, du har lyst til at montere. Det anbefales at isolere med minimum 100 mm og gerne 200 mm. Arbejdet udføres normalt i forbindelse med, at der bliver lagt dræn rundt om huset for at holde kælderydervæggene tørre.

Når man isolerer udefra, skal man altid kontakte en bygningsingeniør. 

 

Efterisoler kældervægge indefra

Kælderydervægge kan også isoleres indefra, men det tager forholdsvis meget plads. Der skal nemlig bygges en forsatsvæg inde i kælderrummet, og den bør være af letbeton (gasbeton eller letklinkerbeton). Derved undgår du angreb af skimmelsvamp, da de ikke trives på beton.

Du bør ikke opsætte forsatsvægge af gips i en kælder, da skimmelsvamp trives rigtig godt i det pap, der sidder på bagsiden af en gipsplade, hvis det bliver fugtigt – hvilket der jo er stor risiko for i en kælder.

 

Efterisolering af kælderens gulv

Hvis du skal efterisolere et kældergulv, er den byggeteknisk bedste løsning at banke betongulvet op og grave ud, så du kan opbygge et nyt gulv under det gamle kældergulv. Nederst skal der f.eks. være et lag lecasten, som forhindrer fugten fra jorden i at trænge op i kælderen. Ovenover bliver der lagt et lag isolering, og til slut støbes et nyt gulv.

Det er en dyr løsning, og den kan medføre en masse ekstraarbejde, hvis fundamentet ikke går langt nok ned under kældergulvet. Du skal derfor støbe under fundamentet for at holde huset stabilt.

 

Isolér ovenpå eksisterende kældergulv

Du kan i stedet efterisolere ovenpå det eksisterende kældergulv med maksimalt 50 mm isolering. Ovenpå isoleringen kan du lægge et klinkegulv, så du undgår problemer med skimmelsvamp. Ulempen ved denne løsning er, at rumhøjden i kælderen bliver mindre.

Efterisolér kælder

Råd 8: Efterisolér varmerør

Hvis dit hus har kælder eller krybekælder (evt. loftrum), løber der ofte en del synlige varme- og vandrør her. Varmerør forsyner husets radiatorer med varme, og vandrør forsyner køkken/toilet/bad med brugsvand.

Det er normalt både nemt og hurtigt at isolere rørene, så du slipper for varmespild. Det samme gælder synlige rør omkring fyr og varmtvandsbeholder. Du kan købe rørskåle i et lokalt byggemarked, som du blot skal skære til, sætte omkring rørene og tape sammen.

Rørskåle er delt op i fem isoleringsklasser, der er nummereret fra 0 til 4:

0 – Installationer, der meget sjældent benyttes

1 – Centralvarmerør i opvarmet rum

2 – Centralvarmerør i uopvarmet rum

3 – Varmt brugsvand

4 – Hovedledning

Efterisolér varmerør

Råd 9: Få styr på varmestyringen

Du kan normalt indstille moderne varmeanlæg, så de leverer varme, når du ønsker det. Du kan f.eks. indstille fyret til at skrue ned, når du ikke er hjemme, eller når du sover. Fyret har som regel en temperaturføler, der måler udendørstemperatur og regulerer varmen efter den.

Har du gamle termostater, der enten kun kan åbne eller lukke for varmen, er det en god idé at skifte dem ud med nye termostater. Nye termostater regulerer varme ret nøjagtigt, så de f.eks. åbner for varmen, når temperaturen falder til under 20 grader.

Lettest er det dog at skrue ned for varmen, hvis du vil spare. Sætter du temperaturen ned med blot én grad, kan du spare op til 5 % på varmeregningen.  

Varmestyring

Råd 10: Luft ud

Udluftning er vigtigt for et godt indeklima – men uden for meget varmespild. Lad derfor ikke vinduer og døre stå åbne i lang tid, når der er koldt udenfor. Der skal meget energi til at varme kolde lofter, vægge og gulve op igen.

Luft i stedet ud flere gange om dagen med gennemtræk i kort tid. Helst 5-10 minutter to-tre gange dagligt.

Er dit hus tæt og velisoleret, kan du spare yderligere på varmen ved at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, fordi ventilationsanlægget genbruger varmen i den ’brugte’ indeluft. Omkring 85 % af varmen genvindes af ventilationsanlægget. 

Luft ud

Kan din bolig holde på varmen?

Når kulden sætter ind, skal din bolig være klædt rigtigt på for at holde på varmen. Og det er både spild af penge og skidt for indeklimaet, hvis du sender varmen ud af huset. Men det sker for mange danskere.

Hvor meget du skal betale ekstra, når kulden bider sig fast, afhænger af husets varmekilde, og hvordan det er isoleret. Du kan her læse mere om, hvad en energiforbedring er, og hvordan du kommer i gang. Der er mange muligheder, og de kan alle sammen give gevinst.

God læselyst.

Læs mere
    eller       Få hele brochuren samlet